Så har jeg også prøvet at have lungebetændelse. Det startede ellers meget uskyldigt med en smule feber, så jeg blev hjemme fra vuggestuen.
Men i løbet af dagen blev det værre. Om eftermiddagen havde jeg 40,2 i feber, og om aftenen var den steget til 40,5. Og da jeg samtidig også havde en meget hurtig vejrtrækning (hvilket kan være tegn på noget alvorligt), valgte mor og far at ringe til vagtlægen.
Han ville gerne have mig til kontrol, så mor tog med mig på Bispebjerg, mens far blev hjemme hos Frida, som allerede sov. Her fandt de så ud af, at jeg havde lungebetændelse. Så da vi kom hjem igen, tog far ind til apoteket ved Hovedbanen for at købe pencilin.
Heldigvis var det effektivt. Allerede næste morgen havde jeg det meget bedre og var feberfri. Utrolig så godt pencilin virker. En god opfindelse, der redder mange menneskeliv.
Helt på toppen var jeg dog ikke. Jeg var stadig meget pylret og ville gerne hænge på armen af mor eller far.
De næste dage var lidt op og ned. Jeg blev mere frisk, men sov stadig en del. Heldigvis var feberen væk, og jeg begyndte da også at kunne smile lidt igen. Og samtidig var jeg også ved at have overskud til at kravle rundt igen.
Et andet tegn på, at det gik fremad var, at jeg vågnede igen om natten. De dage, hvor jeg havde været syg, havde jeg sovet meget tungt.
Det er nu ellers ikke fordi, at det er et problem, at jeg vågner meget. Der kan sagtens være nætter, hvor jeg slet ikke vågner. Og som regel er det ikke mere end en gang i løbet af natten, hvor jeg lige skal have min sut.
Jeg fik lungebetændelsen onsdag – og det var da også først mandag igen, hvor jeg var klar til at komme i vuggestue. Og jeg var glad for at være tilbage, men jeg var vist stadig en smule medtaget. I hvert fald sov jeg en del den dag.
Desværre er jeg nu blevet syg igen. Det startede lørdag, hvor jeg sov tre timers middagslur. Jeg vågnede op et par gange, men faldt i søvn igen – noget jeg ellers normalt ikke gør.
Da jeg var vågnet, tog vi en tur i Toys’r’Us, hvor Frida skulle have et løbehjul. Heldigvis fik jeg også lidt legetøj – bl.a. et keyboard.
Natten til søndag vågnede jeg kl. 4 og kom ind til mor og far. Jeg var ret varm og havde også lidt hurtig vejrtrækning.
Søndag var jeg meget mat – og sov faktisk helt til kl. 7.15. Min temperatur var godt nok kun 37,6, men jeg var ikke meget værd.
Vi skulle ellers allesammen have været hos mormor og morfar, men far og jeg måtte blive hjemme, mens mor og Frida tog af sted. Det var ret ærgerligt.
Mor og far havde været i tvivl om, om vi alle skulle tage af sted. Men det var vist godt, at vi blev hjemme, for jeg fik det mere skidt i løbet af dagen. Om aftenen havde jeg 39,3 i feber, og trak vejret hurtigt – så mor og far faktisk var i tvivl om, om det var lungebetændelsen, der var brudt ud igen. Samtidig havde jeg også meget ondt i halsen.
Så jeg fik lov til at sove hos mor og far. Her vågnede jeg kl. 0.15 og kunne ikke sove igen. Først en times tid efter faldt jeg i søvn.
Næste dag skulle jeg have været til et års undersøgelse hos lægen. Det blev så i stedet et sygdomscheck. Jeg blev checket godt igennem, men heldigvis havde jeg hverken lungebetændelse eller halsbetændelse. Det var altså bare en slem omgang forkølelse.
De sidste par dage har jeg været hjemme fra vuggestuen. Forkølelsen er gået over i en ordentlig omgang hoste, der gør det svært at sove – specielt om dagen. Til gengæld sover jeg godt om natten. I morges vågnede jeg først kl. 7.50
Jeg er absolut stadig ikke på toppen, men jeg har da været med far nede for at hente Frida i børnehaven i går.
Og min appetit kan man ikke tage fra mig. Jeg elsker at spise – specielt med fingrene. Noget af det bedste jeg ved er, at spise ris (og også gerne boller i karry) med fingrene. Kartoffelmos er også et hit at sidde med fingrene i. Far er dog ikke helt så glad, når han skal kravle rundt på gulvet og tørre ris op bagefter.
Jeg prøver også stadig at lære nye ting. Jeg bruger sætningen “va de” meget, mens jeg peger. Og så fortæller mor og far mig, hvad det er.
Nogle ting har jeg dog allerede lært. Mor og far kan sige “hvor er lampen”, og så peger jeg først på den ene lampe over spisebordet – og bagefter på den anden. Når jeg ligger på puslebordet, kan far også sige “hvor er Cirkeline”, og så peger jeg på Cirkeline, der hænger ved siden af.
Jeg er også begyndt at rejse mig lidt op. Det startede med, at jeg kravlede op på knæene (bl.a. ved hjælp af skamlen). Men nu kan jeg nogle gange komme helt op, hvis det jeg kravler op ad, ellers fungerer ordentligt.
Da mor og far i lørdags kom ind for at hente mig i sengen, sad jeg på knæene. Og da de kom ind, rejste jeg mig selv helt op. En anden god ting at kravle op ad er stigen til Fridas køjeseng. Der er nogle gode trin, der er nemme at få fat i.
En fordel ved at være syg er, at man får lov til at se lidt tv. Jeg har fundet ud af, at Teletubbies er rigtig sjovt. Det syntes Frida vist også, da hun var en baby.
Jeg håber dog snart, at jeg kan komme i vuggestue igen – for jeg er faktisk ret glad for at være der. Når jeg bliver afleveret om morgenen, er jeg i godt humør. Jeg kan sagtens kende både stedet og de andre. Og der er heller ingen problemer, når far og Frida går. Hvis jeg bare bliver sat på madrassen med lidt legetøj, så er jeg tilfreds.
